Ejby Herreklubs formål
"Herreklubbernes primære formål er at forebygge ensomhed og mistrivsel blandt mænd i Køge ved at tilbyde meningsfulde aktiviteter, som opbygger og vedligeholder relationer, samt ved at yde støtte gennem vores forpligtende fællesskaber."
Det er afgørende, at vi som samfund aktivt bekæmper ensomhed og mistrivsel lokalt, da disse er direkte kilder til dårlig mental sundhed, herunder depression og angst. I Herreklubben tager vi initiativ til at lede an i denne kamp og er ivrige efter at dele vores erfaringer med andre, der ønsker at iværksætte lignende projekter.